Angst hos børn– hvornår er det normalt, og hvornår skal du reagere?

Angst er en del af det alarmberedskab, der gør os i stand til at reagere, hvis der opstår fare. Det er for eksempel helt normalt at mærke angst, hvis man oplever en ulykke tæt på eller et chok. Men når angsten begynder at fylde for meget og hæmme hverdagen, kan den udvikle sig til en tilstand, der kræver hjælp.

Hvornår bliver angst til et problem?

Hvis angsten aktiveres, uden at der reelt er fare på færde, tyder det ofte på, at den fylder for meget. I de tilfælde opstår angsten typisk ud af det blå og er stærkt overdrevet i forhold til den situation, barnet befinder sig i. Angst kan se ud på mange måder og påvirker både krop, følelser, tanker og adfærd.

Sådan kan angst komme til udtryk

Kropslige symptomer Tung vejrtrækning, hyperventilation, trykken for brystet, muskelspændinger, rysten og svedeture, svimmelhed, ømhed, sløret syn eller maveproblemer og kvalme.

Følelsesmæssige symptomer Indre uro, vrede eller frustration, skam, ked af det-hed eller depressive følelser.

Tankemæssige symptomer Tankemylder, katastrofetanker, frygt for sygdom eller for at dø, frygt for at miste kontrol, overdreven bekymring om fremtiden og forvirring.

Adfærdsmæssige symptomer Undgåelsesadfærd, kontroladfærd, isolation, misbrug eller andet, der "dulmer" ubehaget.

Er du forælder til et barn med angst?

Hvis du har mistanke om, at dit barn måske har angst, er det altid en god idé først at søge egen læge for at få afklaret, hvad det drejer sig om. Alt afhængigt af graden af angst er der forskellige former for hjælp at hente – i kropsterapien arbejder jeg med angst i graden let til moderat.

Først og fremmest handler det om, at du og dit barn lærer angsten at kende: Hvordan kommer den til udtryk? Hvad er de typiske kropslige symptomer? Hvad kommer først – tankerne eller de kropslige reaktioner? Og hvordan er den opstået?

Sammen kan vi gå på opdagelse i, hvordan jeres barns angst kommer til udtryk. I får redskaber til at støtte op om jeres barn og til at balancere mellem at være støttende og samtidig kærligt udfordrende, så angsten ikke kommer til at fylde for meget. Alt afhængigt af barnets alder kan I deltage i terapien sammen, eller – hvis barnet er teenager og tryg nok ved det – gå til kropsterapi selv.

4 gode råd til dig som forælder

1. Anerkend, men hjælp videre Tag barnets bekymringer alvorligt, og vær åben og nysgerrig på, hvad der kan være på spil – uden at dømme eller vurdere. Hjælp samtidig barnet med at nå frem til mere hjælpsomme og realistiske tanker.

2. Inddrag omgivelserne Lad pædagoger og lærere vide, hvad der er på spil for jeres barn, og lav gerne aftaler om, at barnet kan henvende sig til dem, hvis det bliver utrygt.

3. Skab ro i nervesystemet sammen Lav aktiviteter, der handler om at få nervesystemet ned, fx når barnet kommer hjem fra skole. Sluk for sociale medier og andre forstyrrelser, og prøv fx massage, fodbad eller en guidet meditation ("Dyb ro" eller "Dyb ro, kids" på YouTube kan varmt anbefales).

4. Husk dig selv Hvor lader du selv op? Har du et sted eller en person, du kan tale med? Det kræver overskud at være forælder til et barn, der har det svært – og det kan være anstrengende. Det ved jeg, for jeg har selv prøvet det.

Har du brug for hjælp til dit barns angst?

Hvis du genkender flere af disse tegn hos dit barn, er I ikke alene om det. I min klinik i Horsens arbejder jeg med kropsterapi, hvor vi sammen lærer angsten at kende og finder redskaber, så den ikke kommer til at fylde for meget i jeres hverdag.