Hvad er Kropsterapi

Kropsterapi er en terapi- og behandlingsform, som kombinerer terapi og forskellige former for "massage" teknikker. Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, der ser krop og psyke som tæt forbundne. Vores oplevelser, følelser og daglige belastninger sætter sig ikke kun i tankerne – de lagrer sig også i kroppen som spændinger, blokeringer og ubalance i nervesystemet.

I kropsterapi arbejder jeg gennem berøring, pulseringer, zonetryk, stræk, åndedræt og samtale for at hjælpe kroppen tilbage i flow. Når kroppen får mulighed for at slippe det, den holder fast i, skaber det ofte en mærkbar følelse af lethed, grounding og ro.

Kropsterapi kan være hjælpsomt for dig, der oplever:

  • Stress, angst eller indre uro

  • Spændinger i nakke, skuldre, ryg eller kæbe

  • Søvnproblemer

  • Manglende energi eller følelsen af at være overbelastet

  • Sorg, overvældelse eller følelsesmæssig fastlåshed

Behandlingen tilpasses altid den enkelte. Jeg arbejder nænsomt og professionelt med at skabe en tryg ramme, hvor du kan lande i din krop, lytte til dens signaler og få kontakt til dine egne ressourcer.Kropsterapi er for dig, der ønsker dybere balance – både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Behandlingen kan være en kombination af:

  • Meridianmassage
  • Pulserende massage
  • Guidet vejrtrækning
  • Akupressur
  • Zoneterapi